7 diskrete former for kropssprog for at virke mere selvsikker

two girls takes selfie

Selvsikkerhed tænder både mænd og kvinder, men det vil nok overraske dig, hvor mange, der ikke selv har selvtilliden i orden. Når det så er sagt, så er der mange, der mangler selvtillid, men som har lært at lade som om.

Hvis du ikke er en naturligt selvsikker person, behøver du ikke stresse over det, for der er ting, du kan gøre, som får dig til at virke mere selvsikker.

1 – Stå ikke med armene over kors.
Du har nok hørt det før, men når du står med armene over kors, indikerer du klart og tydeligt, at du ikke er nem at tale med, og det får dig til at se ked af det og nedslået ud. Amy Cuddy, en Harvard Business researcher har sagt, at når du har armene over kors, øges dit stressniveau også!

2 – Optag plads.
Jo mere plads du optager, jo mere selvsikker virker du. Cuddy siger, at mens armene over kors ikke er en god idé, så er det et tegn på magt at optage plads ved at tale med hænderne, og det hjælper med at markere dit territorium.

3 – Hold hovedet højt.
Det er en god idé at have en positiv attitude og holde hovedet højt. Det viser, at du ikke er genert, og at du er klar til at tale til enhver, der henvender sig til dig. Når du går sådan, øger du også dit iltindtag og holder musklerne rette.

4 – Hold øjenkontakt.
Øjenkontakt er en fremragende måde at vise, at du er selvsikker i en social situation. Det viser, at du er villig til at engagere dig, giver dig en venlig personlighed, og så viser det naturligvis også, at du er selvsikker. Nogle mennesker med lavt selvværd undgår fuldstændig øjenkontakt, fordi det gør dem utilpas, eller de ved ikke, hvor længe de kan kigge uden at blive skumle.

5 – Sluk din telefon.
Folk, som har problemer med nervøsitet i sociale omgivelser, benytter ofte teknologi til at klare sig. Folk, som er så utilpas i disse situationer, vil ofte lade som om, de har travlt med telefonen, når nogen forsøger at have en samtale med dem. I stedet for at gemme dig bag din smartphone eller lade som om, du har en samtale med nogen i den anden ende, så sluk telefonen og hold en rigtig social interaktion i gang.

6 – Smil.
Der er alt for mange mennesker nu om stunder, som ikke smiler. Det er ret deprimerende. Det kan du lave om på ved at tilbyde et smil til enhver, der kommer forbi. Et smil har evnen til at få folk til at føle, at du er til at henvende sig til, og at du er venlig og selvsikker!

7 – Stå ved dine holdninger.
Selvom du måske ikke vil springe ud i et decideret skænderi på den første date, bør du ikke droppe alle dine holdninger, bare fordi din date ikke er enig med dig. Når du ænder mening for let, har folk tendens til at blive mistænkelige og begynde at tro, at du bare siger noget for at din date skal være enig. Vær uafhængig, og tænk selv.